Det inderste lag

“Husk nu en undertrøje!” blev vi formanet af en ældre sygeplejerske, da vi var indlagt efter min første fødsel og havde givet Luna sit alleførste tøj på. Formaningen blev naturligvis givet i bedste mening, men jeg glemmer aldrig tonefaldet og den frygteligt dårlige samvittighed det gav mig, at jeg ikke kunne finde ud af at give min lille baby passende tøj på. Var næsten bange for, om det kunne have gjort skade på hende. Man er så sårbar, og der skal så lidt til, før man bliver bange og bekymret, når man lige har har fået sådan et lille hjerte i armene.
Nå. Men vi havde altså ingen undertrøjer. Kun kortærmede bomuldsbodystockings, som vi i god tro havde købt til vores sommerbaby, så sådan én blev det. Jeg kendte godt til uld til babyer, men havde kun forbundet det med vintergarderoben, og ingen havde fortalt mig, at undertrøjer var nødvendigt. Eller underbodystockings om man vil.
Nu prædiker jeg om det inderste lag til babyer og småbørn til alle, der gider lytte. Der er en mærkbar forskel på mine børns temperatur med og uden undertrøje - særligt da de var små babyer. Mit yndlingsmateriale til alle årstider er kombinationen af uld og silke (70/30 lyder fordelingen ofte), som er fantastisk tempererende, blødt, let og kradsefrit. Det er kun på de allervarmeste sommerdage - der hvor de nok snarere bare er nøgne, at mine børn ikke har deres uld/silke-undertrøjer på. Ren uld har vi også været glade for, men det er en smule varmere og har lettere tendens til at kradse på sart børnehud.
Jeg er ofte stødt på kombinationen uld/bomuld, hvor stoffet består af bomuld inderst og uld yderst, og det er ikke anbefalelsesværdigt, da man så vil gå glip af de gavnlige egenskaber af ulden helt tæt ved huden, som det inderste lag. Dog har jeg hørt godt om denne type undertrøjer til børn med børneeksem, som ikke kan tåle at have ulden direkte på huden, og i det tilfælde vil det klart være bedre end ingenting.

Nogle af grundene til at uld er så velegnet til undertøj til små børn er, at:

• Uld virker isolerende, og vil derfor sørge for, at holde på kropsvarmen, når det er koldt, og holde varmen ude, når det er varmt.

• Det kan optage en meget stor mængde væske uden at føles vådt og på den måde transportere sved væk fra kroppen (silke besidder samme egenskab).

• Uld er selvrensende, og skal derfor sjældent vaskes.

Uld og silke kræver dog lidt mere omhyggelig vedligeholdelse end bomuldstøj:

• Uld skal som nævnt ovenfor ikke vaskes ofte, men undertrøjer til babyer og børn er efter min erfaring ret udsatte for diverse pletter, der kræver en skånsom vask relativt ofte.

• Ofte anbefales det at vaske uld og silke i hånden, men jeg har dog altid vasket børnenes undertrøjer i maskinen på uldprogram ved 30 grader, og de er stadig i meget fin stand. Tørretumbler er no go.

• Husk at bruge uldvaskemiddel/finvask uden enzymer, som vil ødelægge fibrene i både uld og silke.

• Uld kan vedligeholdes med en lanolinkur, som opretholder eller genopretter de gode egenskaber efter at ulden er blevet vasket mange gange.

• Uheld op ad ryggen er virkelig ærgerligt i lækre, lyse uldundertrøjer, som ikke kan få 60 grader i vaskemaskinen, men denne pletfjerner har vi efterhånden købt rigtig mange af, for den tager de gule pletter (og alle mulige andre pletter) rigtig fint, hvis man er lidt hurtig.

• På solrige dage kan det anbefales at hænge undertrøjer med rester af pletter ud, da solen nemt bleger pletterne, så de ikke længere ses.

• Hvis man passer godt på undertrøjerne kan de sagtens gemmes og gives videre til søskende eller andre børn, da både uld og silke er slidstærke og holdbare materialer.

Vi har været særligt glade for bodystockings og undertrøjer i økologisk uld og silke fra Iobio. Kvaliteten er rigtig god, undertrøjerne er tynde og bløde, men slidstærke, og så kommer de i dobbeltstørrelser, det vil sige med to sæt trykknapper mellem benene, så de holder dobbelt så længe. Desuden fås de med både kimonolukning, knap i skulderen og som undertrøje og med korte og lange ærmer samt uden ærmer. Ellers har vi også brugt bodystockings i ren uld fra Coops eget mærke og fra Joha (som jeg har hørt rygter om, bliver produceret det samme sted), som også har været gode og holdbare, og som vi har haft i praktiske mørke farver, hvor man ikke skal bekymre sig om gule pletter. Dilling laver også fine økologiske bodystockings og undertrøjer i både ren uld og uld/silke. Hvis ikke man har et specifikt ønske om det, er det min anbefaling at gå efter materialesammensætninger uden bomuld eller polyester.

Bodystocking i uld/silke med kimonolukning og korte ærmer fra Iobio, i uld/silke uden ærmer fra Dilling og i ren uld med knap og korte ærmer fra Friends

Som nævnt er det virkelig sjældent, at uld/silke-kombination har været for varm til mine børn, men et godt tip er, at mærke efter i barnets nakke eller på brystet for at få et retvisende billede af deres temperatur. Hvis nakken er fugtig og svedig, har barnet det for varmt, og hvis den føles kold, skal det nok have noget varmere tøj på. Ved spædbørn kan både hænder og fødder føles ret kolde, uden at barnet nødvendigvis har det koldt, da blodomløbet endnu ikke er færdigudviklet.

Enkel og kærlig pleje til babyer

Da jeg blev gravid første gang, var vi stort set på bar bund i forhold til, hvad vi burde anskaffe til vores nye lille baby - sådan helt overordnet, men særligt én kategori af “udstyr” var vi vældigt forvirrede over; plejeprodukter. I de gratis babypakker, som kan hentes i en række forskellige butikker, og som i øvrigt kan være et fin måde at teste f.eks. bleer på, bliver vi præsenteret for utallige forskellige produkter til at pleje vores babyers hud med. Zinksalve, bodylotion, shampoo, kropssæbe, babyolie, vådservietter, skumklude, boblebad, kuldecreme osv. Vi beholdt naturligvis i god tro alle de små prøver til fremtidig brug, men blev ret hurtigt klogere af erfaring - og lidt research.

Efter to spædbarns- og babyperioder er mængden af babyplejeprodukter, der udbydes, efter min mening overdrevet og unødvendig. Dagligt har vi brugt tre “produkter” til vores babyer, som har dækket langt de fleste hygiejne- og plejesituationer ind for os:

• En fed salve baseret på enkle, rene ingredienser. Denne har vi brugt til at forebygge rød numse under bleen, f.eks. inden natten, når bleen sidder på lidt længere, og efter skift af lortebleer. Desuden har vi brugt den til at opløse arp med, til at smøre på kinderne inden de kom ud i kold vind eller minusgrader og til tør hud generelt. Olivias Tryllesalve og Rudolph Cares Mommy and Me er mine favoritter, men Kraes har f.eks. også et godt bud på en fed salve.

• Stofvaskeklude. Vi valgte fra begyndelsen ikke at bruge skumklude eller vådservietter dagligt, og har været virkelig glade for at bruge helt enkle flonelsklude til både bleskift, hænder og mund efter måltider osv. Frottévaskeklude vil jeg ikke anbefale, da de både er mindre bløde (særligt hvis de ikke tørretumbles) og skidt kan sætte sig i fibrene. Vaskekludene ryger med i maskinen, når vi alligevel vasker stofbleer og hagesmække. Vi har et bjerg af Imse Vimses vaskeklude. Alternativt kan man selv sy nogle.

• Bløde badesvampe. I badet bruger vi en konjacsvamp, som er så dejligt blød at bruge på babyhud, og som er ret fleksibel og kan komme ind i folder og under babydobbelthager uden alt for megen besvær. Vær opmærksom på, at de er dejlige at bide i for babyer (i hvert fald vores) og nemt kan bides i stykker af små skarpe tænder, så det er en god idé at fjerne dem fra vandet under leg. Vi bruger denne eller den samme i en større udgave.

Følgende har været “ekstraordinært”, dog stadig en del af lageret herhjemme:

• Badesæbe har vi kun brugt til meget beskidte babyer med mad overalt, uheld op ad ryggen osv. - og så har vi nogle gange brugt det til skumbad fra ca. 1 års alderen for hyggens skyld. Denne fra Urtekram har vi kunnet bruge til det hele, også håret indtil det blev langt.

• Vådservietter til pusletasken. I begyndelsen lavede vi våde klude, som vi medbragte i pusletasken, men det blev hurtigt for omstændeligt at skulle bruge tid på og at huske dem, så vådservietter har været fast inventar i pusletasken til bleskift, efter måltider, fedtede fingre osv. Når jeg bruger vådservietter til bleskift, følger jeg altid efter med den fede salve, som jeg omtalte tidligere. Vi har brugt en række forskellige; kravet er for os, at de har Svanemærket samt Den Blå Krans (Astma-Allergi Danmark).

• Mandelolie til babymassage. Alternativt kan en fed salve også bruges til massage, men den vil være mindre drøj til dette formål. Jeg er glad for Rømers mandelolie, som jeg alligevel altid har i huset til alle mulige andre formål.

• Tjæresalve har vi brugt en håndfuld gange til hver pige ved særligt slemme røde numser. Det hjælper virkelig hurtigt og sparer barnet for meget ubehag. Vi har brugt Inotyol. Jeg vil gerne lige nævne, at der står i indlægssedlen, at den ikke må bruges til børn under to år uden lægens anvisning. Sådan en anvisning fik vi ved Luna, og da Klara fik samme meget røde og irriterede numse, valgte vi at bruge salven uden at konsultere vores læge først.

• Vores ældste datter lider af en mild form for børneeksem om vinteren, og sidste vinter havde vi succes med at bruge denne stift til hendes kinder i stedet for vores sædvanlige salve, som ikke var nok på hende. Desuden gav vi hende havregrynsbade, som dæmpede rødmen andre steder på kroppen. Kraes laver havreblandinger til at lave lindrende bade med, men helt almindeligt havregryn er ganske fint. Havregrynsbade skulle desuden være lindrende ved skoldkopper.

• Og så bruger vi naturligvis solcreme om sommeren. Vi har været glade for solcreme fra både Rudolph Care, Matas Natur og Änglamark.

Listen virker umiddelbart i sin helhed ret lang, men i praksis er dette udvalg meget overskueligt og enkelt, og flere af produkterne er alsidige og kan bruges til flere forskellige ting. Vi forsøger at være så bæredygtige som muligt, og ideelt set er f.eks. vådservietter ikke spor bæredygtigt, men i vores hverdag med to små børn er de med til at få dage på farten til at gå lidt lettere og roligere, og så har jeg ro med, at det er en af vores streger i regnskabet. Ellers er parfume og SLS (sodium lauryl/laureth sulfate) to ting, som jeg helt undgår i plejeprodukter til mine børn. Parfume nok af indlysende årsager, mens jeg har både læst mig til og lært af erfaring på egen hud, at SLS er både udtørrende og irriterende, og det vil jeg gerne spare mine børns hud for.

Mænd og fødsler

En sommerferie er gået, og mere eller mindre ufrivilligt har mine skriverier stået stille. Mangel på tid er ingen undskyldning. Tværtimod har der været meget mere af den slags tid, hvor jeg kunne have haft mulighed for at sætte mig med min computer og nogle ord. I stedet har jeg strikket og malet møbler, ryddet op og ryddet ud og holdt sommerferie med min mand og mine piger. Og været nogens fødselshjælper. Min bedste venindes endda, og det var den vildeste og smukkeste oplevelse og noget helt, helt andet end at være “den” selv - den der føder altså. Jeg har tusind tanker om oplevelsen, om at være fødselshjælper, at opleve en fødsel udefra og alt hvad det bragte med sig af følelser for mig (mange!), og nogle af de tanker vil jeg gerne dele her, med jer. De er ikke tænkt til ende, og der er flere aspekter, men det er et emne, som jeg synes er relevant og påtrængende; mandens rolle i en fødsel.

Siden jeg selv fødte, både første og anden gang, har jeg tænkt meget på, hvordan det mon måtte være at være manden -faren - i sådan en fødselssituation. Jeg havde så svært ved at forestille mig fødslen udefra og har nok også tænkt, at de har det ret let, mændene. De står der ved siden af med en våd klud og et glas saftevand i nogle timer, og så plopper der et lille mirakel ud til dem; nemt! På den anden side har jeg også forestillet mig frustrationen ved ikke at kunne gøre noget, sådan rigtigt. Magtesløsheden.
Nu har jeg jo ikke prøvet at være en mand under en fødsel eller at se den, jeg elsker allermest, lide, MEN jeg har stået der ved siden af, ja, med en våd klud og et glas saftevand og set udtrykket i en mands ansigt, da han ikke kunne gøre mere for hende, og jeg tror, at magtesløshed er et vældig godt ord at beskrive hele den situation med. Situationen var overvældende og følelsesladet nok for mig, og jeg havde endda den fordel, at jeg vidste, hvor ondt det gjorde, hvor lidt man til tider tror på det, hvor sindssygt det føles, hvor meget man kan have lyst til at give op, så jeg havde mulighed for at gøre nogle ting, sige nogle ord, der talte bare en smule ind i den fødendes oplevelse, tillader jeg at bilde mig selv ind. En mand har ikke mærket det på egen krop, kommer aldrig til det, og uanset hvor medfølende han er, hvor engageret han har været i graviditeten, hvor mange veer han timer, hvor træt han er osv., kommer han ikke til at forstå smerten eller de ting, der går gennem en fødendes hoved. Under min venindes fødsel tænkte jeg mange gange, at jeg ville ønske, at jeg kunne give hende en pause, tage bare nogle få veer for hende, lade hende få ro, og hvor stort et ønske må det ikke være for manden? På en måde er der en større kontrol i selv at være den fødende - selvom kontrol måske ikke umiddelbart er ord, de fleste fødende vil nikke genkendende til - du kan gøre noget, du mærker fremgangen, de tiltagende veer, du arbejder, og dit arbejde giver mening.
Hvis min oplevelse rent faktisk har givet mig en indsigt i fødselsoplevelsen for manden, er min respekt og forståelse for de mænd, der står ved deres kæresters side og holder i hånden og giver saftevand og hepper og masserer, blevet anderledes og større. Det er ikke en fysisk udfordring, men en mental, af kaliber - og måske kunne man forberede mændene bedre på den oplevelse? Så de kan stå stærkere i den og være en troværdig og stabil støtte for deres fødende kvinder.

Noget om slyngevugger

Da jeg var gravid med Luna, ønskede vi os en slyngevugge i barselsgave. Mest fordi jeg syntes, at den var så pæn at se på, og det virkede som en hyggelig lille babyseng. Vi fik den et par dage efter, at Luna var blevet født, og den var i brug fra første dag. Hun havde faktisk overhovedet ikke problemer med at sove i begyndelsen, men den blev et praktisk sted for os at lægge hende til lur, da vores soveværelse var på en hems og vi boede på fjerde sal. Fordi hun sov stort set alle sine lure i den næsten helt fra begyndelsen, blev slyngevuggen til et meget trygt sted for hende at sove. Da hun efter nogle måneder begyndte at have nogle svære nætter indimellem, var slyngevuggen vores første bud på en løsning - og et rigtig godt bud! Kombinationen af den tryghed, hun fandt i den, samt den fjedrende, vuggende bevægelse og hulefornemmelsen var ganske enkelt et lille mirakel. Faktisk har Luna, som bliver tre år til august, sovet i en slyngevugge med jævne mellemrum indtil for ganske nylig. Da lillesøster Klara sidste sommer skulle overtage Lunas slyngevugge, købte vi juniorudgaven til Luna, og den er hun både blevet vugget i søvn i til natten, ved opvågninger og utryghed om natten og har sovet lure i.
Klara sov sin første nat i slyngevuggen allerede, da hun var to dage gammel. Hun blev pludselig frygteligt ked af det den aften og vi prøvede forskelligt, indtil vi lagde hende i slyngevuggen, hvor hun hurtigt fandt ro. Hun har næsten ikke haft en hel nat i en almindelig seng siden. Hendes slyngevugge hænger over vores seng, hvilket betyder, at vi kan ligge ned og vugge hende, og at hun er tæt på, når jeg skal amme hende om natten.

Jeg ved oprigtigt ikke, hvad vi havde gjort med pigernes søvn, havde vi ikke haft vores slyngevugger. De er vores absolut bedste køb i udstyrsafdelingen, og jeg tror næsten, at jeg hellere ville undvære barnevognen end slyngevuggerne. Jeg tror, at en slyngevugge vil passe ind i og bringe glæde til alle familier, eller i hvert fald de allerfleste. Selvom den som udgangspunkt er virkelig simpel og nem at bruge, vil jeg her gerne dele nogle tips til brugen af den - fra et helt lavpraktisk niveau til nogle tanker om blandt andet dårlige vaner:

• Læg en sammenfoldet stofble ned i slyngevuggen, foldet rundt om det øverste af madrassen, så den tager evt. gylp, og lagnet ikke behøver at blive skiftet så ofte.

• Vug slyngevuggen “hårdt", så bevægelsen virkelig føles som en vuggende forælder - man kan vugge ret hårdt, da det meste af energien går til fjederen. Når et familiemedlem har vugget vores børn blidt, som nok er det mest intuitive, har det overhovedet ikke virket søvndyssende; der skal god bevægelse i den.

• Fordi slyngevuggen er så aflukket og derfor relativt varm, har vi kun i sjældne tilfælde brugt dyne i den. I stedet har vi brugt et lille og ikke for varmt tæppe i den. Vores erfaring er, at det klassiske store babytæppe i uld er for stort og for varmt, så vi har brugt et lille tæppe i uld og silke eller et bomuldstæppe på ca. 80x80 cm. Dette i ren silke ville også være ideelt, da silke er tempererende og virker kølende, hvis der er varmt.

• Læg et tisseunderlag ind i slyngevuggens lagen, så det beskytter den sarte uldmadras, som ikke har godt af at blive vasket for ofte. Vi har brugt dette, som passer helt perfekt til madrassen, er i økologisk bomuld og vandtæt, men åndbart. Desuden findes dette, som jeg ikke har prøvet, men som forhandles specifikt til slyngevuggen.

• Brug en stofble til at hænge fra tværpinden og ned over den ene side af slyngevuggen til at skærme for evt. sol (eller andre forstyrrelser - Luna blev f.eks. en overgang meget distraheret af, at hun kunne se mig, mens jeg stod og vuggede hende).

• I perioder har vi haft held med at svøbe vores babyer i slyngevuggen (faktisk også Luna, da hun var halvandet år), da følelsen af at være omsluttet har givet dem tryghed. Vi har naturligvis holdt øje med barnet og kontinuerligt mærket efter, at de ikke blev for varme.

• Brug slyngevuggen i kombination med musik, hvid støj eller syng selv for barnet - som du havde gjort ved en “almindelig” putning.

• Hæng din babys slyngevugge over din egen seng, hvis det er muligt. Det er så dejligt at kunne vugge fra sengen, du vågner ikke op på samme måde og sover nemmere videre igen, barnet er tæt på til amning og kan desuden fornemme sine forældres tilstedeværelse.

• Hav kroge til slyngevuggen flere steder i hjemmet - vi havde f.eks. en ved sofaen, så vi kunne vugge og være sammen og snakke, se tv osv. på samme tid. Desuden giver det mening, at barnet sover, hvor der er liv, lyde og stemmer omkring det.

• Hvis loftet knirker, der hvor krogen til slyngevuggen er sat fast, kan det måske hjælpe at sætte en træplade op, som krogen skrues i. Vores overbos værelse over vores soveværelse rystede bogstaveligt talt, da Klara ramte otte måneder og en kampvægt på 10 kilo, og her hjalp en plade.

• Hvis man foretrækker, at barnet sover lur udenfor, kan en slyngevugge sagtens hænges på en gren i et træ i haven, en bjælke i en terrassekonstruktion eller lignende med det beslag, der følger med Natures Sways slyngevugger.

• Brug slyngevuggen som rejseseng. Med beslaget kan den også hænges i dørkarme, loftsbjælker osv., og det er ret fantastisk at kunne tage barnets egen seng hjemmefra med sig, når man skal sove nye steder. Den lukker af for de fremmede omgivelser, lugter af hjem og tryghed og er nem at få barnet til at sove videre i ved opvågninger om natten.

• Til småture, hvor det er upraktisk med barnevogn (f.eks. mødregruppebesøg på femte sal) eller hvis man bare bedst kan lide at bære sin baby, er det virkelig dejligt at transportere barnet i vikle eller bæresele og medbringe slyngevuggen, som man kan have over skulderen eller pakke ned i en rygsæk, så barnet kan få sin lur i den.

• Til større børn findes der en juniorudgave, som går helt op til 25 kg. Vi har været så glade for vores, som Luna brugte fra hun var knap to år (vi kunne nok have skiftet et halvt år tidligere, da hendes ben stak ret meget ud af den lille til sidst). Vi har haft den hængende over hendes egen seng, hvor vi har vugget hende i søvn og efterfølgende flyttet hende ned i sengen. Ved opvågninger, hvor hun er blevet lagt i slyngevuggen om natten, har der altid ligget en forælder på en madras ved siden af, hvis hun skulle finde på at hoppe ud.

• Der findes flere forskellige varianter af slyngevugger. Vi har den økologiske udgave fra Natures Sway, som vi har været meget glade for og som stadig er som ny efter at have været brugt hver eneste dag de sidste tre år. (Sneglehuset, som vores er købt hos, har faktisk søvngaranti, der giver mulighed for at prøve slyngevuggen i 30 dage og returnere den igen, hvis den ikke virker for jer.)

• Det er muligt at sy en slyngevugge selv, da alle delene (fjeder, tværpind osv.) kan købes separat. Jeg har selv været mest tryg ved at købe vores slyngevugger, da jeg så er sikker på, at svajet er, som det skal være, og f.eks. ikke bliver for stort til en babyryg.

• En lidt sjov ting, som er kommet til, siden vi begyndte at bruge slyngevugge, er vuggemotoren. Umiddelbart lidt overflødig og også temmelig dyr, men kunne også sagtens være smart at have i visse situationer. Min far, som er ingeniør, har ofte truet med at konstruere en motor til vores slyngevugge, når vi aften efter aften har siddet og vugget vores børn i søvn, så det er lidt sjovt, at der nu er en på markedet.

• Jeg er ofte blevet spurgt, om det nu også er godt for mine børn at ligge så meget i slyngevugge. Jeg er på ingen måde bekymret, og jeg har ikke kunnet finde noget, der peger på, at de skulle tage skade af det. Sundhedstyrelsen anbefaler dog, at barnet ligger på en “relativt fast” madras, hvilket man nok ikke kan sige om madrassen i slyngevugger, da pointen er, at den skal omfavne barnet.

• Til at afhjælpe ovenstående findes der en madrasafstiver, som kan lægges i slyngevuggen. Vi har aldrig brugt en sådan, men den kunne også være en løsning til børn, som har brug for lidt mere plads til siderne til at bevæge sig på, men som stadig finder tryghed i vuggebevægelsen.

Igen og igen læser og hører jeg, at mange gerne vil undgå at bruge deres slyngevugge for meget og for længe, fordi de frygter, at give deres børn dårlige vaner og at de så ikke lærer, at sove i en almindelig seng. Grundlæggende tror jeg ikke på dårlige vaner i den forstand. Jeg tror på tryghed og på søvn til baby (eller barnet), mor og far. Mange stopper med at bruge slyngevuggen, når barnet fysisk vokser ud af den, men den kan bruges og gøre stor gavn meget længere. Hvis man ikke selv har noget imod besværet, som i mine øjne er meget mindre, end hvis man skal sidde oppe ved en tremmeseng, ud og gå med barnevogn eller vugge i armene, er en slyngevugge helt fantastisk. Og barnet vil stoppe med at have brug for den af sig selv en dag - som med så meget andet. Luna, som om lidt bliver tre år, har selv udfaset sine efterspørgsler på slyngevuggen og har sovet mere og mere stabilt om natten i sin seng det seneste halve år, og bruger den derfor ikke længere.
Naturligvis kan man sideløbende med slyngevuggen bruge både samsovning, barnevogn og/eller almindelig seng og vænne sit barn til søvnmønstre efter familiens behov.

Mine yndlingsapps: Graviditet og fødsel

Jeg elsker apps. Jeg har et hav forskellige liggende på min telefon, som jeg bruger mere eller mindre regelmæssigt. Under mine graviditeter prøvede jeg ligeledes en del forskellige, og er endt op med at have en håndfuld favoritter, som jeg gerne vil dele her. Jeg synes, at det er særligt hyggeligt og hjælpsomt med de apps, der fortæller om barnet og din graviditet uge for uge, for det er altså ret svært at forholde sig til, at der ligger et lille levende væsen derinde. Andre er “bare” praktiske værktøjer, der kan være en erstatning for blyant og papir - og tid.

Clue

Her begynder det hele. Clue er en fin lille app, som hjælper dig med at holde styr på din cyklus og dermed også din ægløsning og din frugtbare periode. Praktisk og nemt, især hvis man som mig nemt bliver forvirret af X antal dage frem og tilbage og hvornår burde jeg have fået menstruation osv.
Der er adskillige parametre, som man hver dag har mulighed for at indtaste i appen, men ellers kan den ganske enkelt benyttes til at indtaste dagene, du har menstruation på, og dermed få et fint diagram over din cyklus.
Clue er gratis.

Gravid

Gravid er lavet af Jordemoderforeningen og Komiteen for Sundhedsoplysning og indholdet af appen er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Appen er lavet i gode farver og i et simpelt, men æstetisk behageligt design, som er let at finde rundt i.
Dette var min yndlingsapp at bruge til at følge med i ugerne (særligt praktisk i min anden graviditet) og læse om barnets udvikling uge for uge. Den har også et afsnit, der hedder “Dig” for hver uge, som er informativt og relevant, og som også indeholder gode råd, der både angår det fysiske og psykiske. Teksterne er relativt lange, hvilket jeg var glad for, men det er helt sikkert en temperamentssag.
Appen indeholder desuden et hav af andre informationer og funktioner, som man kan klikke rundt i. Der findes en leksikonside, som er inddelt efter forskellige temaer, og som dækker mange emner fint og fagligt, men også forståeligt. Særligt i min første graviditet brugte jeg denne funktion meget, og slog både specifikke ting op og bladrede rundt og læste om forskellige emner. 
Derudover er der forskellige redskaber indbygget i appen; en dagbogsfunktion, tjeklister til fødetaske og babyudstyr, mulighed for at holde overblik over aftaler i forbindelse med graviditeten og en side med videoguides til forskellige øvelser. Redskaberne brugte jeg ikke meget, men de ser umiddelbart overskuelige og brugbare ud og kan alle tilgås fra forsiden.
Gravid koster 35 kr.

Liberoklubben

Denne app ligner på mange måder Gravid og indeholder ligeledes en “ugekalender” til graviditeten. Denne bliver dog ved med at følge barnet, efter det er blevet født. Jeg kan sågar stadig læse om udviklingen af Luna på snart tre år. Jeg er ikke ligeså begejstret for denne, som jeg er for Gravid. Den forekommer mig lidt mere overfladisk i sin tilgang til graviditet, og sproget tiltaler mig mindre. Desuden synes jeg ikke, at den er ligeså intuitiv at bruge. Det er naturligvis et temperamentsspørgsmål, hvordan sprog, teksters længde osv. taler til en. Selvom jeg er ikke begejstret for sproget i denne app, er jeg sikker på, at det tiltaler en del, da det er lettilgængeligt og -forståeligt.
Ligesom i Gravid findes der også fora, artikler og informationer (og en vemåler!), som man kan klikke sig rundt i. Jeg har ikke selv benyttet mig af disse.
Som det fremgår ret tydeligt af appens navn er det Libero, der står bag, og der er da også en del reklame, pointshop og lignende indbygget i appen, som man lige skal navigere udenom, hvis man ikke er interesseret i det. Man kan dog fint benytte sig af appen uden at støde ind i for eksempel skjulte gebyrer.
Liberoklubben er gratis.

Knibeøvelser

Denne app blev jeg anbefalet på barselsgangen, efter jeg havde født første gang. Jeg har med jævne mellemrum vendt tilbage til den mellem mine to graviditeter og under min anden graviditet. Den består af videoer og lydfiler, som guider til knibeøvelser på forskellige niveauer og i forskellige stillinger. Jeg bruger den på ingen måde hver gang jeg laver knibeøvelser, men tjekker ind engang imellem og får “inspiration”. Det er desuden muligt at sætte påmindelser til sine knibeøvelser i appen.
Appen er lavet af en jordemoder, en gynækolog og en fysioterapeut.
Knibeøvelser koster 35 kr.

Gravidrejsen

Dette er en sjov, måske lidt unødvendig app, som Libero står bag, men ikke desto mindre har vi brugt den i begge mine graviditeter og haft stor glæde af det. Ganske simpelt er det en fotoapp, der opfordrer til at tage billeder af den voksende mave med jævne mellemrum. Billederne sættes sammen til en film, så man kan se, hvordan maven vokser løbende. I appen kan man sætte en påmindelse til at tage et billede hver måned, hver uge eller sågar hver dag. I appens kamerafunktionen er der sat to røde prikker, som man selv kan flytte rundt på og bruge til at sigte efter, så motivet bliver så ens som muligt på hvert billede. 

Tip: Tag billedet det samme sted og hav det samme tøj på hver gang (jeg havde bare underbukser på). Det giver fin konsistens, når man kører billederne igennem og fremhæver effekten af den voksende mave. Jeg gik ret meget op i det og sørgede også for, at vi tog billederne om morgenen hver gang, fordi jeg var helt vildt oppustet om aftenen og så meget mere gravid ud, end jeg egentlig var.

Gravidrejsen er gratis.

FAR

Denne app er som Gravid udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, og jeg synes, at den er relevant at nævne i denne sammenhæng. Den indeholder på samme måde som Gravid en beskrivelse af graviditetens forløb uge for uge - desuden følger den også barnets udvikling efter fødslen - her henvendt til fædre. En ret nobel mission efter min mening, da fædrene nok har en tendens til at blive glemt i graviditetens forløb og stå på sidelinjen og se til. Da jeg selvsagt ikke selv har brugt appen, har jeg bedt min mand om at fortælle om sin oplevelse med appen:
”Appen har en simpel opbygning og er let at navigere rundt i. Man starter med at indtaste enten sit eller sine børns fødselsdage eller terminsdagen, hvorefter appen automatisk vil opdatere forsiden med relevant indhold til den alder dit barn har, eller det stadie din kone er i graviditeten. Generelt vil jeg sige, at det der bliver skrevet om i appen er ganske fornuftigt, og er formuleret med få sætninger om hvert emne/delemne. Sproget i appen er formuleret til mandeklicheen, der bliver i næsten alle råd refereret til enten fodbold eller Formel 1, hvilket slet ikke passer til min tilgang til emnet. Jeg kunne personligt meget bedre lide at følge med i Marias graviditet igennem de apps, der er henvendt til kvinder, men denne app passer nok rigtig godt til de mænd, der ikke har kastet sig fuldt ind i graviditets- og babyverdenen endnu.”
FAR koster 35 kr.

Smerteapp

Virkelig praktisk redskab, som fjerner nødvendigheden af at sidde med stopur, kuglepen og notesblok, når veerne er igang. Min mand brugte appen under min anden fødsel, og den var umiddelbart let tilgængelig og nem at bruge. Når man har timet nogle veer, begynder appen selv at forudsige, hvornår de næste veer kommer. Det er også muligt at indtaste intensiteten for hver ve.
Desuden laver den statistik over dine veer, og fortæller om både frekvens og længde på dem. Appen akkumulerer al data om veerne i en lille statistisk oversigt, som umiddelbart er ret ligegyldig under fødslen, men som faktisk er meget interessant at kigge på, når det hele er ovre, og som kan hentes ned fra appen.
Smerteapp er gratis.

Den dag jeg fik et strækmærke

Jeg vil gerne begynde med at fortælle om en dag i min graviditet med min yngste datter Klara.

Jeg, min mand og vores ældste datter Luna vågnede om morgenen og spiste morgenmad sammen. Luna fik tøj på og blev gjort klar til vuggestue, og hun og min mand cyklede afsted mod arbejde og vuggestue. Selv skulle jeg på studie, men skulle møde hen ad formiddagen, så jeg havde god tid til at gøre mig klar og komme afsted. Da jeg stod foran spejlet med bar mave og børstede tænder, lagde jeg mærke til et lillebitte strækmærke nederst på min mave. Så lille, at jeg var i tvivl, om det rent faktisk var et strækmærke, men stort nok til bogstaveligt talt at ødelægge resten af min dag. Jeg fik ingen strækmærker på maven i min første graviditet, og var, når jeg ser tilbage, underligt glad for det - næsten stolt af det. Efter min frygtelige opdagelse brugte jeg lang tid på at lave strækmærkerelaterede søgninger på Google, nærstudere det lille mærke, som sad akavet nederst på min mave og generelt bare bekymre og ærgre mig rigtig meget. Jeg kom ud af døren lidt for sent, så min bus, da jeg stod på den modsatte side af vejen, løb ud for rødt lys med tankerne et helt andet sted. Jeg nåede bussen, og sad i den i 45 minutter(!), før jeg opdagede, at det ikke var den rigtige bus. Det lillebitte strækmærke fyldte stadig hele min bevidsthed, men jeg kom af ved det næste stop og fik mig selv fragtet tilbage til et stoppested, hvor jeg kunne komme med den rigtige bus. Jeg var halvvejs i panik over mit åndssvage stunt OG over mit endnu mere åndssvage strækmærke, så jeg ringede til min mand, og brød sammen i gråd (jeg kan ikke udelukke, at der ikke har været nogle hormoner, der også har spillet ind her). Den forkerte bus og at jeg ville komme en time for sent til forelæsning var træls, men strækmærket fyldte det meste af min grådkvalte samtale med ham. Resten af dagen var jeg kun i mit hoved, tjekkede strækmærket i spejlet, når jeg gik på toilettet, og fik selvfølgelig min mand til at nærstudere det (mange gange) og give mig sin vurdering af det i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ovenstående fortælling lyder helt, helt vanvittig nu, men det var så virkeligt for mig. Jeg var virkelig ked af det strækmærke og måtte arbejde meget aktivt med mig selv for ikke at lade mig gå på af det de efterfølgende dage. Det lille strækmærke fik selskab af en række (små) strækmærker, som stadig ses, ja, men som også allermest ligegyldige, næsten et lidt hyggeligt minde om min anden graviditet. Måske vil jeg forsøge at smøre dem med noget, når jeg ikke ammer længere. Måske.
Jeg er klar over, at der findes strækmærker, som er både store og smertefulde, og det er naturligvis en helt anden historie, men jeg synes, at det er skræmmende, hvor meget og hvor negativt det påvirkede mig at opdage et strækmærke på min andengangsgravide mave i uge 32. Jeg havde aldrig selv gættet på, at det ville have så stor betydning inden, og når jeg ser tilbage, virker det helt skørt. Ikke desto mindre tror jeg, at det for mange gravide er et ret stort emne. Vi både frygter det og forsøger at forebygge det med creme, olie, massage, masker.
Forestillingen om perfekt, glat hud uden bumser, rynker, folder, strækmærker osv. fylder trods modreaktioner virkelig meget i mediebilledet, og produkter mod strækmærker er vel nærmest et marked i sig selv. Derfor fylder det naturligt også meget i hovedet på forbrugeren, den gravide. En hurtig søgning på Google resulterer i side efter side med opskrifter på, hvordan du forebygger, fjerner, mindsker, slipper af med strækmærker - men også en side på sundhed.dk, der fortæller, at op mod 90% af gravide kvinder oplever strækmærker, og at der ikke findes en effektiv, dokumenteret behandling af dem. Alligevel var jeg ret religiøs med at smøre maven ind i begge graviditeter. Det føltes rart at gøre et eller andet, og ikke desto mindre bliver huden jo strukket vældig meget ud og kan føles både tør og kløende under graviditeten, så ekstra fugt og pleje vil under alle omstændigheder være et en god idé.

Ønskescenariet ville være en større accept af de strækmærker, som er så almindelige og uskadelig. At vi passer godt på huden på maven, når vi er gravide. Smører den med solcreme i solen, en god olie eller creme for at pleje den, og ellers bare slutter fred med strækmærkerne, måske endda lærer at holde lidt af dem for hvad de er; et minde om en graviditet. Men jeg kunne ikke lade være med at undersøge det, kigge lidt mere rundt. Er der virkelig ikke noget, der virker?
Den bedste løsning for mig selv var at smøre med ren økologisk koldpresset hybenkerneolie, som indeholder A-vitamin, der skulle have nogen dokumenteret effekt mod ar. Det var simpelt og nemt at få fat i og så gjorde jeg noget. Olien er orange og smitter ret meget af, så pas på med hvide lagner, håndklæder og kjoler.

Urtegaarden Hybenkerneolie

Anette fra bloggen Beautyspace stoler jeg på og vender altid tilbage til, når det handler om hudpleje. Hun har skrevet dette indlæg, hvor hun skriver lidt om, hvad der virker mod strækmarker - i en aller anden grad. Desuden har hun også skrevet dette indlæg om Bio-Oil, der for mange er et go to-produkt under graviditet. Jeg bliver altid klogere, når jeg læser med på Beautyspace, og i en jungle af produkter og anmeldelser er bloggen for mig et anker, jeg ofte vender tilbage til.
Gode, fugtgivende, simple olier og cremer er dog altid dejlige. Jeg elskede (og elsker) disse til både maven og resten af kroppen:

Derma Body Oil, Matas Natur Aloe Vera & E-vitamin Bodylotion, Rudolph Care Mommy & Me og Rudolph Care Body Oil

Pas på jer selv, maven, den lille indeni, huden udenpå. Smør den, eller lad være, hvis den føles blød og fin - umiddelbart har strækmærker deres eget liv og er ikke lige sådan at smøre væk.

Tanker om hjemme- og hospitalsfødsler

Antallet af hjemmefødsler er steget de seneste år, og det er mit klare indtryk, at valget mellem en hospitalsfødsel og en hjemmefødsel i høj grad i dag er en del af den gravides bevidsthed, når hun sammen med sin partner forbereder sig til fødslen. Der er helt givet mange faktorer, som spiller ind og som har givet hjemmefødsler den nyfundne popularitet, men én faktor, som for mig at se, må være helt central, er et ønske om at få en fødsel, som er mere naturlig, end hvad man måske har oplevet eller forestiller sig, at den vil være på et hospital.
Min baggrund for at skrive om fødsler i dette perspektiv er primært mine egne to fødselsoplevelser, som er en slags blanding af de to fødselsscenarier hjemme og på hospitalet. Derfor vil jeg begynde med kort at beskrive mine egne forløb og erfaringer.

I 2015 blev jeg gravid med min ældste datter, og der var ingen tvivl for mig. Helt fra begyndelsen kunne jeg ikke forestille mig andet end en hjemmefødsel. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke sætte fingeren på helt præcist, hvad der gjorde mig så sikker, men sikkerheden var klart en stor fordel for mig i forberedelsen af min fødsel, og ikke mindst når jeg skulle stå til måls for især bekymrede familiemedlemmer, der helt til det sidste mere eller mindre subtilt prøvede at tale mig fra at skulle føde hjemme. Jeg endte desværre ikke med at få en hjemmefødsel - fødslen trak ud (rigtig meget ud), Luna begyndte at blive påvirket af veerne, jeg var udmattet og havde brug for ro i form af en epiduralblokade. Jeg endte med efter fødslen at have en meget stor blødning, så min jordemoders beslutning om en overflytning var både god og rigtig, og jeg var på ingen måde ked af at “gå glip” af min ønskede hjemmefødsel. Timerne derhjemme i fødekarret, med Friends på tv’et og med mit gode lille hold var så dejlige, men efter flere døgn med veer var en epiduralblokade det helt rigtige for mig, og fødslen, indtil blødningen, var fin og ukompliceret.
Da jeg igen i 2017 blev gravid, vidste jeg, at det ikke var en god idé med en hjemmefødsel efter oplevelsen med den store blødning ved min første fødsel, så jeg forberedte mig på en hospitalsfødsel fra begyndelsen - stadig med et stort ønske om at gøre den så naturlig og “hjemlig” som mulig. Jeg endte med først at lande på hospitalet ret sent i forløbet, 9 cm. åben, men havde alligvel nogle timer på en fødestue. Jeg havde tidligere hørt jordemødre snakke om, at man kan gøre en hospitalsfødsel hjemlig, men måske ikke troet helt på det. Det kan man. Og det gjorde vi. Det hele var så rart og roligt, jeg havde min jordemoder med hele vejen igennem, jeg var i vand, drak min bedstemors hjemmelavede saft i stedet for det syntetiske hospitalssaft, hørte rolig musik, spiste Familieguf (ja!) - og så havde vi hjemmebagte boller med, som blev ristet til os efter fødslen i stedet for toastbrød. Min eneste smertelindring var vand, og jeg følte ikke, at hverken jeg eller min jordemoder var mere tilbøjelig til at snakke om epidural eller andet, selvom vi var på hospitalet. Da Klara var blevet født, endte jeg faktisk med en endnu større blødning end første gang, og igen føltes det rigtigt og godt, at vi havde taget den anbefalede beslutning om at føde på hospitalet.

På papiret, og i virkeligheden selvfølgelig, er der fantastisk mange fordele ved at føde hjemme. Du skal ikke bekymre dig om at flytte dig (og i den forbindelse risikere at stoppe fremgangen i dit fødselsforløb), du og din partner er hjemme i jeres trygge base, I ved begge, hvor alt er, fødslen bliver højst sandsynligt ret naturlig, eventuelle ældre søskende kan være med eller hjemme, og I skal ikke flytte jer efter fødslen med et lille spædbarn. Alt sammen er også faktorer, der spiller positivt ind i produktionen af oxytocin, kærlighedshormonet, som er så vigtigt under en fødsel. Jeg elskede virkelig både ideen om at føde hjemme og også de timers “hjemmefødsel” jeg fik. Det var ligeså så fint og roligt, som jeg havde håbet på, og selvfølgelig ville jeg helst have haft hele min fødsel derhjemme.
Men heldigvis har vi hospitaler til at håndtere situationer som f.eks. min blødning og andre uhensigtsmæssigheder i forbindelse med fødsler. Og selvfølgelig til at tage imod alle de fødende, som er mest trygge ved at planlægge en hospitalsfødsel af den ene eller den anden gode grund. Ligesom det for nogen er det allermest naturlige og trygge at føde derhjemme, giver det virkelig god mening at være mest tryg ved en hospitalsfødsel. Hvis noget akut opstår, er man på stedet, og skal ikke pludselig flyttes. Hospitalet er selvklart et trygt sted, hvis man gerne vil have den sikkerhed. Og så ER det altså også muligt at “indtage” fødestuen og gøre den til sin egen, som vi gjorde med min bedstemors saftevand og Melody Gardot i højttalerne. En hospitalsfødsel kan sagtens være smuk og fin og rolig.

En ting, som både naturligt og ærgerligt nok, er blevet til en del af mine fødselsoplevelser, er folks reaktioner på og meninger om mine fødsler og deres placeringer, og jeg tror, at det er et problem, som særligt hjemmefødende støder på. Som jeg tidligere har nævnt, var der specielt mange familiemedlemmer, som både var bekymrede og mente, at de burde have en stemme i forhold til min beslutning om at føde hjemme. Det er overraskende svært at se ud over velmente råd, selvom man er dybt uenig i dem, når man er i en så sårbar position, som en graviditet er, og jeg brugte ret meget energi på at gøre mig fri af dem. Efter min blødning under min første fødsel fik jeg alt for mange kommentarer om, at “det var heldigt”, at vi var kommet på hospitalet, og de kom også ind under huden på mig i begyndelsen, jeg fik frygtelige “hvad nu hvis”-billeder for min nethinde. Jeg havde en efterfødselssamtale med min jordemoder, som hjalp mig meget, og så skrev jeg min fødselsberetning og snakkede meget om fødslen med alle, der ville lytte. Jeg skabte mit eget narrativ om min fødsel, tog den tilbage i min egen besiddelse igen, og det føltes virkelig godt.
Dét må være mit råd, hvis du skal træffe en beslutning om den ene eller den anden type fødsel og særligt, hvis du i den forbindelse bliver overvældet af andres meninger og reaktioner. Forsøg at gøre dig fri af dem, skab dit eget narrativ omkring din fødsel, tag dine (og din partners) egne beslutninger i forbindelse med den og hold fast i det, der giver mening for jer.
Jeg ville ønske, at jeg kunne lave en liste med fordele og ulemper ved at føde hjemme og på hospitalet, men for mig at se kan det ikke sættes så firkantet op. I sidste ende handler om det om, hvad du gør fødslen til, og hvor du føler dig mest tryg og rolig ved at skulle føde.

Et sted på internettet

Jeg vil gerne fortælle lidt om mit udgangspunkt for at starte en blog om moderskab. Jeg har egentlig længe haft lyst til at have et sted på internettet. Et sted at dele og opbevare mine tanker og mine skriblerier. Jeg har haft svært ved at få hold på, hvad det egentlig var, jeg havde lyst til at dele med andre - men med min første graviditet, min nye rolle som mor og alt, hvad der følger med, opstod en meget stor interesse og kærlighed til dette emne, og derfor føles det helt naturligt og rigtigt at begynde lige her.
Jeg er hverken uddannet jordemoder, sundhedsplejerske eller pædagog, men jeg har gjort mig en masse tanker om emnet, har fundet en række løsninger, som har fungeret godt for min familie, er videbegærlig og har lyst til at videreformidle.
Jeg har to døtre, Luna på snart tre år og Klara på næsten et. Jeg passer dem begge hjemme, og elsker vores lille rolige liv sammen. Det meste af mit liv drejer sig om børn og familie, og når pigerne ikke er vågne, bruger jeg meget af min tid på at læse om, tænke på og snakke om graviditet og fødsel. Min store drøm er at uddanne mig til doula og få redskaber og viden til, bogstaveligt talt, hands on at kunne støtte, vejlede og hjælpe gravide og fødende kvinder.

Her på bloggen kommer I til at kunne finde lavpraktiske råd om graviditetskvalme, hospitalstasken, stofbleer eller tandbørstning og indlæg med tanker om aspekter af graviditet og forældreskab - og alt derimellem. Fanerne i min menu er tænkt som en kategorisering af mine indlæg, så der er mulighed for at klikke sig ind på et emne og læse de indlæg, der er relevante herunder. Desuden er der mulighed for i søgefeltet at søge sig frem til indlæg om specifikke emner, når jeg har opbygget en større samling af indlæg. På den måde håber jeg, at bloggen kommer til at fungere som et lille opslagsværk.
I min telefon har jeg en liste med over 100 punkter med ideer til emner og indlæg, og jeg har løbende noteret spørgsmål, som gravide og nybagte mødre i min omgangskreds har stillet mig, og som jeg vil bruge som en del af mit grundlag for, hvad jeg deler her på bloggen. Jeg ville også elske at modtage forslag og ønsker til indlæg enten her i kommentarfeltet, via Instagram eller på e-mail.
Hvis det er muligt at skabe et fællesskab her, hvor gravide og mødre kan finde støtte og vejledning eller som kan formindske bare én mors følelse af at stå alene en lille smule, kunne jeg ikke forestille mig noget mere meningsfuldt at bruge min energi på.