Det inderste lag

“Husk nu en undertrøje!” blev vi formanet af en ældre sygeplejerske, da vi var indlagt efter min første fødsel og havde givet Luna sit alleførste tøj på. Formaningen blev naturligvis givet i bedste mening, men jeg glemmer aldrig tonefaldet og den frygteligt dårlige samvittighed det gav mig, at jeg ikke kunne finde ud af at give min lille baby passende tøj på. Var næsten bange for, om det kunne have gjort skade på hende. Man er så sårbar, og der skal så lidt til, før man bliver bange og bekymret, når man lige har har fået sådan et lille hjerte i armene.
Nå. Men vi havde altså ingen undertrøjer. Kun kortærmede bomuldsbodystockings, som vi i god tro havde købt til vores sommerbaby, så sådan én blev det. Jeg kendte godt til uld til babyer, men havde kun forbundet det med vintergarderoben, og ingen havde fortalt mig, at undertrøjer var nødvendigt. Eller underbodystockings om man vil.
Nu prædiker jeg om det inderste lag til babyer og småbørn til alle, der gider lytte. Der er en mærkbar forskel på mine børns temperatur med og uden undertrøje - særligt da de var små babyer. Mit yndlingsmateriale til alle årstider er kombinationen af uld og silke (70/30 lyder fordelingen ofte), som er fantastisk tempererende, blødt, let og kradsefrit. Det er kun på de allervarmeste sommerdage - der hvor de nok snarere bare er nøgne, at mine børn ikke har deres uld/silke-undertrøjer på. Ren uld har vi også været glade for, men det er en smule varmere og har lettere tendens til at kradse på sart børnehud.
Jeg er ofte stødt på kombinationen uld/bomuld, hvor stoffet består af bomuld inderst og uld yderst, og det er ikke anbefalelsesværdigt, da man så vil gå glip af de gavnlige egenskaber af ulden helt tæt ved huden, som det inderste lag. Dog har jeg hørt godt om denne type undertrøjer til børn med børneeksem, som ikke kan tåle at have ulden direkte på huden, og i det tilfælde vil det klart være bedre end ingenting.

Nogle af grundene til at uld er så velegnet til undertøj til små børn er, at:

• Uld virker isolerende, og vil derfor sørge for, at holde på kropsvarmen, når det er koldt, og holde varmen ude, når det er varmt.

• Det kan optage en meget stor mængde væske uden at føles vådt og på den måde transportere sved væk fra kroppen (silke besidder samme egenskab).

• Uld er selvrensende, og skal derfor sjældent vaskes.

Uld og silke kræver dog lidt mere omhyggelig vedligeholdelse end bomuldstøj:

• Uld skal som nævnt ovenfor ikke vaskes ofte, men undertrøjer til babyer og børn er efter min erfaring ret udsatte for diverse pletter, der kræver en skånsom vask relativt ofte.

• Ofte anbefales det at vaske uld og silke i hånden, men jeg har dog altid vasket børnenes undertrøjer i maskinen på uldprogram ved 30 grader, og de er stadig i meget fin stand. Tørretumbler er no go.

• Husk at bruge uldvaskemiddel/finvask uden enzymer, som vil ødelægge fibrene i både uld og silke.

• Uld kan vedligeholdes med en lanolinkur, som opretholder eller genopretter de gode egenskaber efter at ulden er blevet vasket mange gange.

• Uheld op ad ryggen er virkelig ærgerligt i lækre, lyse uldundertrøjer, som ikke kan få 60 grader i vaskemaskinen, men denne pletfjerner har vi efterhånden købt rigtig mange af, for den tager de gule pletter (og alle mulige andre pletter) rigtig fint, hvis man er lidt hurtig.

• På solrige dage kan det anbefales at hænge undertrøjer med rester af pletter ud, da solen nemt bleger pletterne, så de ikke længere ses.

• Hvis man passer godt på undertrøjerne kan de sagtens gemmes og gives videre til søskende eller andre børn, da både uld og silke er slidstærke og holdbare materialer.

Vi har været særligt glade for bodystockings og undertrøjer i økologisk uld og silke fra Iobio. Kvaliteten er rigtig god, undertrøjerne er tynde og bløde, men slidstærke, og så kommer de i dobbeltstørrelser, det vil sige med to sæt trykknapper mellem benene, så de holder dobbelt så længe. Desuden fås de med både kimonolukning, knap i skulderen og som undertrøje og med korte og lange ærmer samt uden ærmer. Ellers har vi også brugt bodystockings i ren uld fra Coops eget mærke og fra Joha (som jeg har hørt rygter om, bliver produceret det samme sted), som også har været gode og holdbare, og som vi har haft i praktiske mørke farver, hvor man ikke skal bekymre sig om gule pletter. Dilling laver også fine økologiske bodystockings og undertrøjer i både ren uld og uld/silke. Hvis ikke man har et specifikt ønske om det, er det min anbefaling at gå efter materialesammensætninger uden bomuld eller polyester.

Bodystocking i uld/silke med kimonolukning og korte ærmer fra Iobio, i uld/silke uden ærmer fra Dilling og i ren uld med knap og korte ærmer fra Friends

Som nævnt er det virkelig sjældent, at uld/silke-kombination har været for varm til mine børn, men et godt tip er, at mærke efter i barnets nakke eller på brystet for at få et retvisende billede af deres temperatur. Hvis nakken er fugtig og svedig, har barnet det for varmt, og hvis den føles kold, skal det nok have noget varmere tøj på. Ved spædbørn kan både hænder og fødder føles ret kolde, uden at barnet nødvendigvis har det koldt, da blodomløbet endnu ikke er færdigudviklet.

Enkel og kærlig pleje til babyer

Da jeg blev gravid første gang, var vi stort set på bar bund i forhold til, hvad vi burde anskaffe til vores nye lille baby - sådan helt overordnet, men særligt én kategori af “udstyr” var vi vældigt forvirrede over; plejeprodukter. I de gratis babypakker, som kan hentes i en række forskellige butikker, og som i øvrigt kan være et fin måde at teste f.eks. bleer på, bliver vi præsenteret for utallige forskellige produkter til at pleje vores babyers hud med. Zinksalve, bodylotion, shampoo, kropssæbe, babyolie, vådservietter, skumklude, boblebad, kuldecreme osv. Vi beholdt naturligvis i god tro alle de små prøver til fremtidig brug, men blev ret hurtigt klogere af erfaring - og lidt research.

Efter to spædbarns- og babyperioder er mængden af babyplejeprodukter, der udbydes, efter min mening overdrevet og unødvendig. Dagligt har vi brugt tre “produkter” til vores babyer, som har dækket langt de fleste hygiejne- og plejesituationer ind for os:

• En fed salve baseret på enkle, rene ingredienser. Denne har vi brugt til at forebygge rød numse under bleen, f.eks. inden natten, når bleen sidder på lidt længere, og efter skift af lortebleer. Desuden har vi brugt den til at opløse arp med, til at smøre på kinderne inden de kom ud i kold vind eller minusgrader og til tør hud generelt. Olivias Tryllesalve og Rudolph Cares Mommy and Me er mine favoritter, men Kraes har f.eks. også et godt bud på en fed salve.

• Stofvaskeklude. Vi valgte fra begyndelsen ikke at bruge skumklude eller vådservietter dagligt, og har været virkelig glade for at bruge helt enkle flonelsklude til både bleskift, hænder og mund efter måltider osv. Frottévaskeklude vil jeg ikke anbefale, da de både er mindre bløde (særligt hvis de ikke tørretumbles) og skidt kan sætte sig i fibrene. Vaskekludene ryger med i maskinen, når vi alligevel vasker stofbleer og hagesmække. Vi har et bjerg af Imse Vimses vaskeklude. Alternativt kan man selv sy nogle.

• Bløde badesvampe. I badet bruger vi en konjacsvamp, som er så dejligt blød at bruge på babyhud, og som er ret fleksibel og kan komme ind i folder og under babydobbelthager uden alt for megen besvær. Vær opmærksom på, at de er dejlige at bide i for babyer (i hvert fald vores) og nemt kan bides i stykker af små skarpe tænder, så det er en god idé at fjerne dem fra vandet under leg. Vi bruger denne eller den samme i en større udgave.

Følgende har været “ekstraordinært”, dog stadig en del af lageret herhjemme:

• Badesæbe har vi kun brugt til meget beskidte babyer med mad overalt, uheld op ad ryggen osv. - og så har vi nogle gange brugt det til skumbad fra ca. 1 års alderen for hyggens skyld. Denne fra Urtekram har vi kunnet bruge til det hele, også håret indtil det blev langt.

• Vådservietter til pusletasken. I begyndelsen lavede vi våde klude, som vi medbragte i pusletasken, men det blev hurtigt for omstændeligt at skulle bruge tid på og at huske dem, så vådservietter har været fast inventar i pusletasken til bleskift, efter måltider, fedtede fingre osv. Når jeg bruger vådservietter til bleskift, følger jeg altid efter med den fede salve, som jeg omtalte tidligere. Vi har brugt en række forskellige; kravet er for os, at de har Svanemærket samt Den Blå Krans (Astma-Allergi Danmark).

• Mandelolie til babymassage. Alternativt kan en fed salve også bruges til massage, men den vil være mindre drøj til dette formål. Jeg er glad for Rømers mandelolie, som jeg alligevel altid har i huset til alle mulige andre formål.

• Tjæresalve har vi brugt en håndfuld gange til hver pige ved særligt slemme røde numser. Det hjælper virkelig hurtigt og sparer barnet for meget ubehag. Vi har brugt Inotyol. Jeg vil gerne lige nævne, at der står i indlægssedlen, at den ikke må bruges til børn under to år uden lægens anvisning. Sådan en anvisning fik vi ved Luna, og da Klara fik samme meget røde og irriterede numse, valgte vi at bruge salven uden at konsultere vores læge først.

• Vores ældste datter lider af en mild form for børneeksem om vinteren, og sidste vinter havde vi succes med at bruge denne stift til hendes kinder i stedet for vores sædvanlige salve, som ikke var nok på hende. Desuden gav vi hende havregrynsbade, som dæmpede rødmen andre steder på kroppen. Kraes laver havreblandinger til at lave lindrende bade med, men helt almindeligt havregryn er ganske fint. Havregrynsbade skulle desuden være lindrende ved skoldkopper.

• Og så bruger vi naturligvis solcreme om sommeren. Vi har været glade for solcreme fra både Rudolph Care, Matas Natur og Änglamark.

Listen virker umiddelbart i sin helhed ret lang, men i praksis er dette udvalg meget overskueligt og enkelt, og flere af produkterne er alsidige og kan bruges til flere forskellige ting. Vi forsøger at være så bæredygtige som muligt, og ideelt set er f.eks. vådservietter ikke spor bæredygtigt, men i vores hverdag med to små børn er de med til at få dage på farten til at gå lidt lettere og roligere, og så har jeg ro med, at det er en af vores streger i regnskabet. Ellers er parfume og SLS (sodium lauryl/laureth sulfate) to ting, som jeg helt undgår i plejeprodukter til mine børn. Parfume nok af indlysende årsager, mens jeg har både læst mig til og lært af erfaring på egen hud, at SLS er både udtørrende og irriterende, og det vil jeg gerne spare mine børns hud for.

Noget om slyngevugger

Da jeg var gravid med Luna, ønskede vi os en slyngevugge i barselsgave. Mest fordi jeg syntes, at den var så pæn at se på, og det virkede som en hyggelig lille babyseng. Vi fik den et par dage efter, at Luna var blevet født, og den var i brug fra første dag. Hun havde faktisk overhovedet ikke problemer med at sove i begyndelsen, men den blev et praktisk sted for os at lægge hende til lur, da vores soveværelse var på en hems og vi boede på fjerde sal. Fordi hun sov stort set alle sine lure i den næsten helt fra begyndelsen, blev slyngevuggen til et meget trygt sted for hende at sove. Da hun efter nogle måneder begyndte at have nogle svære nætter indimellem, var slyngevuggen vores første bud på en løsning - og et rigtig godt bud! Kombinationen af den tryghed, hun fandt i den, samt den fjedrende, vuggende bevægelse og hulefornemmelsen var ganske enkelt et lille mirakel. Faktisk har Luna, som bliver tre år til august, sovet i en slyngevugge med jævne mellemrum indtil for ganske nylig. Da lillesøster Klara sidste sommer skulle overtage Lunas slyngevugge, købte vi juniorudgaven til Luna, og den er hun både blevet vugget i søvn i til natten, ved opvågninger og utryghed om natten og har sovet lure i.
Klara sov sin første nat i slyngevuggen allerede, da hun var to dage gammel. Hun blev pludselig frygteligt ked af det den aften og vi prøvede forskelligt, indtil vi lagde hende i slyngevuggen, hvor hun hurtigt fandt ro. Hun har næsten ikke haft en hel nat i en almindelig seng siden. Hendes slyngevugge hænger over vores seng, hvilket betyder, at vi kan ligge ned og vugge hende, og at hun er tæt på, når jeg skal amme hende om natten.

Jeg ved oprigtigt ikke, hvad vi havde gjort med pigernes søvn, havde vi ikke haft vores slyngevugger. De er vores absolut bedste køb i udstyrsafdelingen, og jeg tror næsten, at jeg hellere ville undvære barnevognen end slyngevuggerne. Jeg tror, at en slyngevugge vil passe ind i og bringe glæde til alle familier, eller i hvert fald de allerfleste. Selvom den som udgangspunkt er virkelig simpel og nem at bruge, vil jeg her gerne dele nogle tips til brugen af den - fra et helt lavpraktisk niveau til nogle tanker om blandt andet dårlige vaner:

• Læg en sammenfoldet stofble ned i slyngevuggen, foldet rundt om det øverste af madrassen, så den tager evt. gylp, og lagnet ikke behøver at blive skiftet så ofte.

• Vug slyngevuggen “hårdt", så bevægelsen virkelig føles som en vuggende forælder - man kan vugge ret hårdt, da det meste af energien går til fjederen. Når et familiemedlem har vugget vores børn blidt, som nok er det mest intuitive, har det overhovedet ikke virket søvndyssende; der skal god bevægelse i den.

• Fordi slyngevuggen er så aflukket og derfor relativt varm, har vi kun i sjældne tilfælde brugt dyne i den. I stedet har vi brugt et lille og ikke for varmt tæppe i den. Vores erfaring er, at det klassiske store babytæppe i uld er for stort og for varmt, så vi har brugt et lille tæppe i uld og silke eller et bomuldstæppe på ca. 80x80 cm. Dette i ren silke ville også være ideelt, da silke er tempererende og virker kølende, hvis der er varmt.

• Læg et tisseunderlag ind i slyngevuggens lagen, så det beskytter den sarte uldmadras, som ikke har godt af at blive vasket for ofte. Vi har brugt dette, som passer helt perfekt til madrassen, er i økologisk bomuld og vandtæt, men åndbart. Desuden findes dette, som jeg ikke har prøvet, men som forhandles specifikt til slyngevuggen.

• Brug en stofble til at hænge fra tværpinden og ned over den ene side af slyngevuggen til at skærme for evt. sol (eller andre forstyrrelser - Luna blev f.eks. en overgang meget distraheret af, at hun kunne se mig, mens jeg stod og vuggede hende).

• I perioder har vi haft held med at svøbe vores babyer i slyngevuggen (faktisk også Luna, da hun var halvandet år), da følelsen af at være omsluttet har givet dem tryghed. Vi har naturligvis holdt øje med barnet og kontinuerligt mærket efter, at de ikke blev for varme.

• Brug slyngevuggen i kombination med musik, hvid støj eller syng selv for barnet - som du havde gjort ved en “almindelig” putning.

• Hæng din babys slyngevugge over din egen seng, hvis det er muligt. Det er så dejligt at kunne vugge fra sengen, du vågner ikke op på samme måde og sover nemmere videre igen, barnet er tæt på til amning og kan desuden fornemme sine forældres tilstedeværelse.

• Hav kroge til slyngevuggen flere steder i hjemmet - vi havde f.eks. en ved sofaen, så vi kunne vugge og være sammen og snakke, se tv osv. på samme tid. Desuden giver det mening, at barnet sover, hvor der er liv, lyde og stemmer omkring det.

• Hvis loftet knirker, der hvor krogen til slyngevuggen er sat fast, kan det måske hjælpe at sætte en træplade op, som krogen skrues i. Vores overbos værelse over vores soveværelse rystede bogstaveligt talt, da Klara ramte otte måneder og en kampvægt på 10 kilo, og her hjalp en plade.

• Hvis man foretrækker, at barnet sover lur udenfor, kan en slyngevugge sagtens hænges på en gren i et træ i haven, en bjælke i en terrassekonstruktion eller lignende med det beslag, der følger med Natures Sways slyngevugger.

• Brug slyngevuggen som rejseseng. Med beslaget kan den også hænges i dørkarme, loftsbjælker osv., og det er ret fantastisk at kunne tage barnets egen seng hjemmefra med sig, når man skal sove nye steder. Den lukker af for de fremmede omgivelser, lugter af hjem og tryghed og er nem at få barnet til at sove videre i ved opvågninger om natten.

• Til småture, hvor det er upraktisk med barnevogn (f.eks. mødregruppebesøg på femte sal) eller hvis man bare bedst kan lide at bære sin baby, er det virkelig dejligt at transportere barnet i vikle eller bæresele og medbringe slyngevuggen, som man kan have over skulderen eller pakke ned i en rygsæk, så barnet kan få sin lur i den.

• Til større børn findes der en juniorudgave, som går helt op til 25 kg. Vi har været så glade for vores, som Luna brugte fra hun var knap to år (vi kunne nok have skiftet et halvt år tidligere, da hendes ben stak ret meget ud af den lille til sidst). Vi har haft den hængende over hendes egen seng, hvor vi har vugget hende i søvn og efterfølgende flyttet hende ned i sengen. Ved opvågninger, hvor hun er blevet lagt i slyngevuggen om natten, har der altid ligget en forælder på en madras ved siden af, hvis hun skulle finde på at hoppe ud.

• Der findes flere forskellige varianter af slyngevugger. Vi har den økologiske udgave fra Natures Sway, som vi har været meget glade for og som stadig er som ny efter at have været brugt hver eneste dag de sidste tre år. (Sneglehuset, som vores er købt hos, har faktisk søvngaranti, der giver mulighed for at prøve slyngevuggen i 30 dage og returnere den igen, hvis den ikke virker for jer.)

• Det er muligt at sy en slyngevugge selv, da alle delene (fjeder, tværpind osv.) kan købes separat. Jeg har selv været mest tryg ved at købe vores slyngevugger, da jeg så er sikker på, at svajet er, som det skal være, og f.eks. ikke bliver for stort til en babyryg.

• En lidt sjov ting, som er kommet til, siden vi begyndte at bruge slyngevugge, er vuggemotoren. Umiddelbart lidt overflødig og også temmelig dyr, men kunne også sagtens være smart at have i visse situationer. Min far, som er ingeniør, har ofte truet med at konstruere en motor til vores slyngevugge, når vi aften efter aften har siddet og vugget vores børn i søvn, så det er lidt sjovt, at der nu er en på markedet.

• Jeg er ofte blevet spurgt, om det nu også er godt for mine børn at ligge så meget i slyngevugge. Jeg er på ingen måde bekymret, og jeg har ikke kunnet finde noget, der peger på, at de skulle tage skade af det. Sundhedstyrelsen anbefaler dog, at barnet ligger på en “relativt fast” madras, hvilket man nok ikke kan sige om madrassen i slyngevugger, da pointen er, at den skal omfavne barnet.

• Til at afhjælpe ovenstående findes der en madrasafstiver, som kan lægges i slyngevuggen. Vi har aldrig brugt en sådan, men den kunne også være en løsning til børn, som har brug for lidt mere plads til siderne til at bevæge sig på, men som stadig finder tryghed i vuggebevægelsen.

Igen og igen læser og hører jeg, at mange gerne vil undgå at bruge deres slyngevugge for meget og for længe, fordi de frygter, at give deres børn dårlige vaner og at de så ikke lærer, at sove i en almindelig seng. Grundlæggende tror jeg ikke på dårlige vaner i den forstand. Jeg tror på tryghed og på søvn til baby (eller barnet), mor og far. Mange stopper med at bruge slyngevuggen, når barnet fysisk vokser ud af den, men den kan bruges og gøre stor gavn meget længere. Hvis man ikke selv har noget imod besværet, som i mine øjne er meget mindre, end hvis man skal sidde oppe ved en tremmeseng, ud og gå med barnevogn eller vugge i armene, er en slyngevugge helt fantastisk. Og barnet vil stoppe med at have brug for den af sig selv en dag - som med så meget andet. Luna, som om lidt bliver tre år, har selv udfaset sine efterspørgsler på slyngevuggen og har sovet mere og mere stabilt om natten i sin seng det seneste halve år, og bruger den derfor ikke længere.
Naturligvis kan man sideløbende med slyngevuggen bruge både samsovning, barnevogn og/eller almindelig seng og vænne sit barn til søvnmønstre efter familiens behov.

Et sted på internettet

Jeg vil gerne fortælle lidt om mit udgangspunkt for at starte en blog om moderskab. Jeg har egentlig længe haft lyst til at have et sted på internettet. Et sted at dele og opbevare mine tanker og mine skriblerier. Jeg har haft svært ved at få hold på, hvad det egentlig var, jeg havde lyst til at dele med andre - men med min første graviditet, min nye rolle som mor og alt, hvad der følger med, opstod en meget stor interesse og kærlighed til dette emne, og derfor føles det helt naturligt og rigtigt at begynde lige her.
Jeg er hverken uddannet jordemoder, sundhedsplejerske eller pædagog, men jeg har gjort mig en masse tanker om emnet, har fundet en række løsninger, som har fungeret godt for min familie, er videbegærlig og har lyst til at videreformidle.
Jeg har to døtre, Luna på snart tre år og Klara på næsten et. Jeg passer dem begge hjemme, og elsker vores lille rolige liv sammen. Det meste af mit liv drejer sig om børn og familie, og når pigerne ikke er vågne, bruger jeg meget af min tid på at læse om, tænke på og snakke om graviditet og fødsel. Min store drøm er at uddanne mig til doula og få redskaber og viden til, bogstaveligt talt, hands on at kunne støtte, vejlede og hjælpe gravide og fødende kvinder.

Her på bloggen kommer I til at kunne finde lavpraktiske råd om graviditetskvalme, hospitalstasken, stofbleer eller tandbørstning og indlæg med tanker om aspekter af graviditet og forældreskab - og alt derimellem. Fanerne i min menu er tænkt som en kategorisering af mine indlæg, så der er mulighed for at klikke sig ind på et emne og læse de indlæg, der er relevante herunder. Desuden er der mulighed for i søgefeltet at søge sig frem til indlæg om specifikke emner, når jeg har opbygget en større samling af indlæg. På den måde håber jeg, at bloggen kommer til at fungere som et lille opslagsværk.
I min telefon har jeg en liste med over 100 punkter med ideer til emner og indlæg, og jeg har løbende noteret spørgsmål, som gravide og nybagte mødre i min omgangskreds har stillet mig, og som jeg vil bruge som en del af mit grundlag for, hvad jeg deler her på bloggen. Jeg ville også elske at modtage forslag og ønsker til indlæg enten her i kommentarfeltet, via Instagram eller på e-mail.
Hvis det er muligt at skabe et fællesskab her, hvor gravide og mødre kan finde støtte og vejledning eller som kan formindske bare én mors følelse af at stå alene en lille smule, kunne jeg ikke forestille mig noget mere meningsfuldt at bruge min energi på.